Handling I stuen med det gamle chatol bor den travle husmor, Frk. Gyldensko. Hun forbereder sig på julen, ved at gøre tingene som der står i ”Mors bog”. Hendes husven, Hr. Vimmelstrup,  kommer hver dag og forstyrrer eller hjælper hende. De har svært ved at huske hinandens navne, så de prøver med en masse forskellige variationer. I chatollet bor en nisse, der smådriller dem begge to. Fru. Gyldensko og Hr. Vimmelstrup ser hver dag en lille film om Vumserne på Fru. Gyldenskos filmapperat. Billig produktion Julekalenderen i 1975 led under, at produktionerne årene forinden med “Vinterbyøster” og “Jullerup Færgeby” havde været…

Handling Jullerup Færgeby handler om Anton, Knud og Kaja. De bor i fyrtårnet i Jullerup Færgeby sammen med deres forældre. Hver dag drager de mod fastlandet, hvor deres venner Vera og Jonas “44” bor. En dag finder børnene et gammelt skattekort, og de beslutter sig for, at de vil finde skatten. Men remsen er svær at forstå, og derfor skal de først tyde den, før de kan finde skatten. Til det får de hjælp af Kaptajn Guus. Det er dog ikke nemt, og Anton revner hver dag sine bukser. Stor succes Jullerup Færgeby var en stor succes, og den blev…

I december flytter familien Caramella til Vinterbyøster. Familien Caramella har et cirkus af samme navn; Cirkus Caramella. De træner på livet løs for at blive klar til deres næste premiere. I mellemtiden lapper Bedstemama det store telt. Når datteren Dorabella ikke træner, leger hun med bagersønnen Julius. Julius har en drøm om at blive cirkusartist, mens Dorabella drømmer om at blive bager. I Vinterbyøster er der også et postbud, Morten. Han gør en stor dyd i at bringe posten ud i alt slags vejr. I kontrolhuset bor hr. Stempelkvist, og han sørger for orden i byen. Vinterbyøster var en stor…

I “Noget om nisser” åbnes der hver dag en låge, hvis indhold er et af vinterens dyr. Så kommer man på besøg hos de fire nisser, der bor i højen. De fire nisser hedder Skræppe, Arve, Røllike og Ranunkel, og disse blomsternavne har de, fordi de også har et liv om sommeren. Hver dag bliver der ligeledes vist en silhuetfilm, der viser en oplevelse fra sommeren. Bagefter er man tilbage i højen, hvor nisserne leger, synger og danser. I højen er der også en violinspillende græshoppe og en harmonikaspillende larve, og de leverer musik til afsnittene. I dag er det kun…

I 1971 var det første gang, at en julekalender var i farver. “Hos Ingrid og Lillebror” foregår i en julestue, hvor Ingrid og Lillebror hygger med julepynt og julegodter og tæller dagene til juleaften. I løbet af december får de også besøg af dukker fra tidligere julekalendere. Juleaften bliver der danset om juletræet sammen med skuespillerne fra “De to i Ledvogterhuset” og dukker fra julekalenderne de foregående år. Der blev sågar vist gamle filmklip. I dag er det kun 3 afsnit af julekalenderen, afsnit 1, 23 og 24, der er tilgængelige. De kan ses på Bonanza. Produktionsselskab: DR Instruktør: Thorkild Demuth

“Hvad en møller kan komme ud for” foregår i en gammel mølle. Oppe på møllens loft bor nissefar, nissemor og deres to nissebørn, som driller mølleren. Nissefar fortæller historier om gamle dage, hvor nisserne virkelig kunne drille menneskerne. “Hvad en møller kan komme ud for” var den første julekalender, hvor både mennesker og dukker spillede sammen i en scene. I dag er det kun 3 afsnit af julekalenderen, afsnit 1, 23 og 24, der er tilgængelige. De kan ses på Bonanza. Produktionsselskab: DR Instruktør: Thorkild Demuth Manusskript: Thorkild Demuth, Lulu Gauguin, Jens Okking

“De to i ledvogterhuset” var den første julekalender, hvor rigtige skuespillere var en del af handlingen i julekalenderen. Før det, havde det blot været dukker eller skuespillere der ikke var en integreret del af historien. Julekalenderen handler om parret Jens og Rie, som bor i et gammelt ledvogterhus. I huset er der også en høne, et marsvin, en hund, en gedebuk og en papegøje. Dyrene var levende, hvilket også var helt nyt for genren, hvor der førhen kun var blevet brugt dukker. I ledvogterhuset arbejder Jens på en gammel bil, som han skal nå at gøre klar inden juleaften og imens…

I “Besøg på Decembervej” møder vi endnu engang Magnus Tagmus. Julekalenderen er todelt – første del er historien om Magnus Tagmus, der kører med nisserne Snip og Snap i tagrenden. I den anden del standser toget på skift ved 4 forskellige personer fra Decembervej, som hver fortæller historier. Her mødte de en bagerjomfru, en Legetøjsekspeditrice, en Kunstner og Lager Larsen. Det var altså en noget andet julekalender end man havde set i “Kender du Decembervej?”. I stedet for en sammenhængende historie var der tale 24 individuelle historier. I modsætning til “Kender du Decembervej?”, er det ikke muligt at se julekalenderen i…

“Kender du Decembervej?” eller som mange husker den som, “Magnus Tagmus”, blev den første store julekalendersucces i Danmark. Julekalenderen foregår på et værelse på Decembervej. Her bor drengen Morten, og når han ikke er til stede bliver dukkerne levende. Kong Bamselaise regerer over det andet legetøj. Men en dag bliver Kong Bamselaise truet af to nye dukker, Jakob og Ula. Ula kommer fra Afrika, og hun bliver derfor ikke taget godt imod af de andre dukker. Jakob bliver derimod præsident, og der er nu både en konge og en præsident af legetøjet. Morten ønsker sig togvogne til sit lokomotiv, og…

I 1966 var julekalenderen meget anderledes end, hvad der førhen og efterfølgende er blevet sendt. DR havde nemlig, på grund af tidsnød, valgt at sende 4 individuelle animationsserier på 6 afsnit, som blev sendt efter tur. Det var kun den sidste serie, Jul på Skovly, der handlede om jul. Kaninen Langøre // 1-6. december Hvordan man opdrager sine forældre // 7-12. december Det store træ // 13-18. december Jul på Skovly // 19-24. december. Alle serierne blev indledt på samme måde. Nemlig med, at to nisser arbejdede på at reparere et bornholmerur.