Noget om nisser – Julekalender 1972

I “Noget om nisser” åbnes der hver dag en låge, hvis indhold er et af vinterens dyr. Så kommer man på besøg hos de fire nisser, der bor i højen. De fire nisser hedder Skræppe, Arve, Røllike og Ranunkel, og disse blomsternavne har de, fordi de også har et liv om sommeren. Hver dag bliver der ligeledes vist en silhuetfilm, der viser en oplevelse fra sommeren. Bagefter er man tilbage i højen, hvor nisserne leger, synger og danser. I højen er der også en violinspillende græshoppe og en harmonikaspillende larve, og de leverer musik til afsnittene. I dag er det kun…

Hos Ingrid og Lillebror – Julekalender 1971

I 1971 var det første gang, at en julekalender var i farver. “Hos Ingrid og Lillebror” foregår i en julestue, hvor Ingrid og Lillebror hygger med julepynt og julegodter og tæller dagene til juleaften. I løbet af december får de også besøg af dukker fra tidligere julekalendere. Juleaften bliver der danset om juletræet sammen med skuespillerne fra “De to i Ledvogterhuset” og dukker fra julekalenderne de foregående år. Der blev sågar vist gamle filmklip. I dag er det kun 3 afsnit af julekalenderen, afsnit 1, 23 og 24, der er tilgængelige. De kan ses på Bonanza. Produktionsselskab: DR Instruktør: Thorkild Demuth

Hvad en møller kan komme ud for – Julekalender 1970

“Hvad en møller kan komme ud for” foregår i en gammel mølle. Oppe på møllens loft bor nissefar, nissemor og deres to nissebørn, som driller mølleren. Nissefar fortæller historier om gamle dage, hvor nisserne virkelig kunne drille menneskerne. “Hvad en møller kan komme ud for” var den første julekalender, hvor både mennesker og dukker spillede sammen i en scene. I dag er det kun 3 afsnit af julekalenderen, afsnit 1, 23 og 24, der er tilgængelige. De kan ses på Bonanza. Produktionsselskab: DR Instruktør: Thorkild Demuth Manusskript: Thorkild Demuth, Lulu Gauguin, Jens Okking

De to i ledvogterhuset – Julekalender 1969

“De to i ledvogterhuset” var den første julekalender, hvor rigtige skuespillere var en del af handlingen i julekalenderen. Før det, havde det blot været dukker eller skuespillere der ikke var en integreret del af historien. Julekalenderen handler om parret Jens og Rie, som bor i et gammelt ledvogterhus. I huset er der også en høne, et marsvin, en hund, en gedebuk og en papegøje. Dyrene var levende, hvilket også var helt nyt for genren, hvor der førhen kun var blevet brugt dukker. I ledvogterhuset arbejder Jens på en gammel bil, som han skal nå at gøre klar inden juleaften og imens…

Besøg på Decembervej – Julekalender 1968

I “Besøg på Decembervej” møder vi endnu engang Magnus Tagmus. Julekalenderen er todelt – første del er historien om Magnus Tagmus, der kører med nisserne Snip og Snap i tagrenden. I den anden del standser toget på skift ved 4 forskellige personer fra Decembervej, som hver fortæller historier. Her mødte de en bagerjomfru, en Legetøjsekspeditrice, en Kunstner og Lager Larsen. Det var altså en noget andet julekalender end man havde set i “Kender du Decembervej?”. I stedet for en sammenhængende historie var der tale 24 individuelle historier. I modsætning til “Kender du Decembervej?”, er det ikke muligt at se julekalenderen i…

Kender du Decembervej? – Julekalender 1967

“Kender du Decembervej?” eller som mange husker den som, “Magnus Tagmus”, blev den første store julekalendersucces i Danmark. Julekalenderen foregår på et værelse på Decembervej. Her bor drengen Morten, og når han ikke er til stede bliver dukkerne levende. Kong Bamselaise regerer over det andet legetøj. Men en dag bliver Kong Bamselaise truet af to nye dukker, Jakob og Ula. Ula kommer fra Afrika, og hun bliver derfor ikke taget godt imod af de andre dukker. Jakob bliver derimod præsident, og der er nu både en konge og en præsident af legetøjet. Morten ønsker sig togvogne til sit lokomotiv, og…

Julekalender 1966

I 1966 var julekalenderen meget anderledes end, hvad der førhen og efterfølgende er blevet sendt. DR havde nemlig, på grund af tidsnød, valgt at sende 4 individuelle animationsserier på 6 afsnit, som blev sendt efter tur. Det var kun den sidste serie, Jul på Skovly, der handlede om jul. Kaninen Langøre // 1-6. december Hvordan man opdrager sine forældre // 7-12. december Det store træ // 13-18. december Jul på Skovly // 19-24. december. Alle serierne blev indledt på samme måde. Nemlig med, at to nisser arbejdede på at reparere et bornholmerur.  

Juleteatret – Julekalender 1965

Julekalenderen i 1965 startede med en ulandsfilm efterfulgt af “Juleteatret”. Juleteatret foregår i et dukkemagerværksted. Om natten, når dukkemageren har forladt værkstedet, liver dukkerne Kasper og Lisette op, hvor de opfører forestillinger for de andre dukker. Juleteatret havde en bredere målgruppe end de foregående julekalendere. De tidligere julekalendere henvendte sig primært til førskolebørn, hvor Juleteatret også kunne ses af ældre børn og voksne. Produktionsselskab: DR Producer: Thok Søndergaard

Bonus og Minus – Julekalender 1964

Bonus og Minus handler om lærerinden Feline og dukkerne Bonus og Minus. Bonus og Minus skal lære hele alfabetet i løbet af december måned. Cirka et bogstav om dagen. Feline er en gammeldags lærer som til tider kan være skrap. Alligevel driller Bonus og Minus hende, og de laver drengestreger i skolen, især inden Feline møder op. Men når Feline starter på undervisningen, skal der læres noget. Som afslutning skal Bonus og Minus nemlig til nisseeksamen, hvor de skal bestå for, at de kan få deres huer. Belærende julekalender Bonus og Minus var altså, ligesom de foregående julekalendere, med til…

Nisserne Tim og Tam – Julekalender 1963

Nisserne Tim og Tam handler om to nisser. Tim, som var en ung og nysgerrig nisse, og Tam, som var en gammel og klog nisse. Julekalenderens omdrejningspunkt var, at nisserne skulle fortælle om børn og nisser i fattige lande. Tim og Tam bor i et dukkehus, og Tam har et gammelt filmapparat, hvor han viser korte film om fattige børn. UNICEF bliver nævnt flere gange, og “Nisserne Tim og Tam” kan derfor til dels sammenlignes med en reklame for UNICEF’s arbejde. Så selvom der er nisser og julehygge med i julekalenderen, så er det bestemt ikke lutter idyl der præger julekalenderen….