Den anden verden - Julekalender 2016

Juleønsket – Julekalender 2015

Juleønsket blev sendt i 2015, og den blev produceret af Cosmo Film, som tidligere har stået bag julekalenderne Jesus og Josefine samt Jul I Valhal. Efterfølgende har Cosmo Film også produceret de to julekalendere om nissepigen Tinka; Tinkas Juleeventyr og Tinka og Kongespillet.

Handling

Juleønsket handler om 12-årige Julie. Hendes største ønske er, at hele hendes familie kan være samlet juleaften. Desværre ser det ikke ud til, at det kan lade sig gøre, fordi begge hendes forældre skal arbejde juleaften og Julies halvstoresøster Mie skal holde jul med sin mor.

Julie besøger den gamle færgegrill og hun beslutter sig for, at hun skal prøve et ønskeritual, som Mie har fortalt hende om. Her ønsker hun, at hun kan holde jul med hele sin familie. Hos englene har de modtaget Julies ønske, og den unge engel Rafi får til opgave at opfylde hendes ønske. Det skal han, fordi han ikke har opført sig ordentligt, og for at han kan få sine englevinger, skal han bevise sit værd. Han må ikke komme hjem til englenes verden, før han har opfyldt Julies ønske.

Men noget er galt, dæmonen Baalios, der har været fraværende i 400 år, er dukket op igen. Derfor tilslutter vogterenglene Gabi og Michael sig Rafi på jorden, så de kan finde og bekæmpe Baalios.

Undervejs opdager Julie, Rafi og Julies ven Willy, at Julies far ikke er hendes rigtige far. Det gør kampen for at få hele familien samlet juleaften endnu sværere.

Medvirkende

Bag om Juleønsket

Mange af optagelser er lavet i Nyborg på Fyn. Blandt andet Julies og Willy’s hus, skolen og Storebæltsbroens pyloner.

Rasmus Seebach lavede to sange til Juleønsket. Titelsangen hed “Lille Store Verden” mens End Credit-sangen hed “Der’ Noget i December”. Begge sange blev meget populære.

Produktionsselsskab: Cosmo Film
Manusskript:Ina Bruhn, Simon Oded Weil, Carina Kamper og Flemming Christian Klem
Instruktør:Carsten Myllerup


Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den anden verden - Julekalender 2016