MIRAKEL - SVENSK JULEKALENDER 2020

Theo og den magiske talisman – Julekalender 2018

Theo & Den Magiske Talisman blev sendt i 2018. Under optagelserne til julekalenderen hed julekalenderen Thannanaya, men den skiftede undervejs navn til Theo & Den Magiske Talisman. Det gjorde man blandt andet, fordi de gerne ville have navnet til at lyde eventyrligt.

En stor del af optagelserne foregik i Polen, hvilket gav mulighed for nogle mere eventyrlige locations, som var det holdet bag julekalenderen gik efter. Optagelserne startede i december 2017 og sluttede i marts 2018.

Handling

“Theo og Den Magiske Talisman” handler om Theodor, som går i 6. klasse. Theo har ingen venner i skolen, og hans eneste og bedste ven er hans morfar Harald. Theo bliver derfor virkelig ulykkelig, da Harald lige inden jul falder om. Udsigten til, at Theo skal miste sin bedste ven, er ubærlig for ham. Han vil gøre alt i verden for at passe på sin morfar og forhindre, at han skal gå bort.

I Theo’s klasse, er der lige startet en ny pige, Simone. Simone bor på et børnehjem, fordi hendes forældre døde da hun var ganske lille. Sammen med Simone opdager Theo, at den magiske verden Thannanaya eksisterer. De skal nu igennem en lang rejse for at prøve at få morfar Harald tilbage. Simone ønsker ligeledes at hente hendes forældre tilbage.

Theo & Den Magiske Talisman er en fortælling om tre generationers måder at sige farvel på; en ung drengs farvel til sin morfar, en mors farvel til sin far og en gammel mands farvel til livet på jorden.

Persongalleri

Theo & Den Magiske Talisman Aftershow

Efter hvert afsnit af Theo & Den Magiske Talisman kunne man, på DR Ultra, se et eftershow. Her var Jannik Schow vært, og hver dag var der inviteret gæster i studiet, hvor de sammen snakkede om dagens afsnit og en masse backstage historier.

 

Titelsang: Tag Mig Med - Mads Langer
Produktion: DR
Instruktør: Peter Gornstein
Hovedforfattere: Peter Gornstein, Trine Piil
Producer: Nynne Selin Eidnes

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MIRAKEL - SVENSK JULEKALENDER 2020