FAMILIEN JUL 3 - NISSEHOTELLET

JULEKALENDER 2021

Nordisk Film har netop annonceret, at de, i samarbejde med TV2 og Niels Bohr Institutet, producerer julekalenderen til 2021.

Det gør de, fordi det i 2022 er 100 år siden, at Niels Bohr modtog Nobelprisen i fysik. Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har derfor taget initiativ til at gøre 2022 til et nationalt videnskabsår. Det nationale videnskabsår skydes i gang med en julekalender i 2021. Det er meningen, at julekalenderen skal sætte gang i forskellige aktiviteter, som kommer til at foregå langt ind i 2022.
Niels Bohr Institutet ønsker at skabe opmærksomhed omkring naturvidenskaben

Producer Trin Hjortkjær Thomsen fra Nordisk Film siger således; “Dette historiske samarbejde muliggør udvikling og produktion af et særdeles ambitiøst juleeventyr fortalt i 24 afsnit. I Nordisk Film Production er vi allerede i gang med forberedelserne til indspilningen, og i samarbejde med Niels Bohr Institutet og TV 2 glæder vi os til at præsentere en medrivende historie sat i naturvidenskabens forunderlige verden”

Fiktionschef for TV2, Katrine Vogelsang, siger følgende; “Det er et utroligt spændende og unikt samarbejde, som vi er meget glade for at være med i. På TV 2 har vi en stærk tradition for at lave julekalendere, der ikke kun samler familierne, men også fortæller historier, der engagerer. Med dette samarbejde kan vi både vise en skøn julekalender og være med til at sætte fokus på naturvidenskaben sammen med stærke partnere. Det er public service i sin fineste form”

Julekalenderen og videnskabsåret får støtte fra Villum Fonden, Novo Nordisk Fonden, Grundfos Fonden og Bitten & Mads Clausens Fond.
Den produceres af Nordisk Film.

1 kommentar

  • Christian

    Blir spændene at følge den udvikling 😃🎅🏻🤶🏻💡🔌🔋

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FAMILIEN JUL 3 - NISSEHOTELLET