Den tredje film i serien om Hugo og resten af familien Jul er under produktion. Filmen kommer til at hedde “Familien Jul 3 – Nissehotellet”. Filmens hovedperson kommer fortsat til at være Hugo (Pelle Krusbæk), som nu er blevet tolv år gammel og som fortsat elsker nisser. Desværre bliver Hugo drillet af de andre børn, fordi han elsker nisser. Derfor beslutter han sig for, at han vil gå imod sine følelser og tvinge sig selv til at blive stor. På familiens juleferie opdager Hugo, at der bor nisser på hotellet. Hugo prøver at fortrænge det og kæmper en brav kamp…