JULEMANDENS DATTER 2 - KONG VINTERS TIDSKRYSTAL

JULEFEBER – JULEKALENDER 2020

Dette års julekalender hedder Julefeber og er en historie om at indse hvem man er, og at man skal være sig selv. I kan læse om alle årets julekalendere her.

Optagelserne til julekalenderen begyndte allerede i oktober 2019 og var i første omgang planlagt til at være færdige i juni 2020. Dog blev optagelserne forsinket på grund at Corona-situationen, og derfor var optagelserne først færdig d. 31. Juli. Under den ufrivillige pause fra optagelserne var der sågar tvivl om, hvorvidt julekalenderen ville nå at blive færdig til december 2020, men det er heldigvis ikke tilfældet.

Handlingen

I Urbanplanen på Amager bor Bjørn med sin juleglade far og lillesøster Gro. Far skylder penge og låner i ren desperation deres lejlighed ud til den skumle fyr, Slikpinden. Den lille familie må nu i al hemmelighed flytte ind på fars arbejdsplads, Det Kgl. Teater, hvor far arbejder i kantinen. Far er sikker på, at julen nok skal blive et hit, og at de snart vil komme hjem igen – men det er loftet over Gamle Scene, der det meste af december måned ender med at være deres hjem.

Bjørns lillesøster Gro er familiens lille hjælper. Hun forsøger at ordne alt lige fra familiens skrantende økonomi til at sætte blind dates op med deres intetanende far. Som december måned skrider frem, og julen for alvor nærmer sig, får Gro nok af at hjælpe sin far og Bjørn. Hun beslutter at forfølge sin egen hemmelige juledrøm, og det får skæbnesvangre følger. Heldigvis træder Bjørn i karakter, og med hjælp fra sin skøre mormor må Bjørn gennem december lære at omfavne den, han er – inderst inde.

Persongalleri

Locations

Optagelserne finder sted i København. Der er mange forskellige københavnske locations i julekalenderen. Blandt andet Det Kongelige Teater, Nyhavn og Tivoli. Det virker til, at der kommer til at være en del julestemning i den nye julekalender på DR1. Heriblandt er der optaget scener ved Nyhavn under julemarkedet i 2019 samt i et sneklædt Tivoli. Jeg håber derfor, at julekalenderen går i en lidt anden retning, end DR tidligere har gjort hvad angår julestemning.

Derudover er der optaget scener i Raadvad, hvor der er optaget scener til en byfest med blandt andet luciaoptog. Samt nogle scener ved Brøndby Strand.

Talkshow – Bag om Julefeber

På DR Ultra vil der, ligesom i 2018 med Theo og den magiske talisman, hver dag den 1-24 december blive sendt et talkshow med værten Jannik Schow. Sammen med forskellige gæster vil han afsløre hemmeligheder omkring Julefeber.  Dermed har man også mulighed for at få en bedre indsigt i tilblivelsen af julekalenderen, historien og karakterene.

Musik

Titelsangen bliver sunget af Oh Land, og sangen udkommer d. 13. november. Oh Land har selv gået på Det Kongelige Teaters balletskole som ung.

Produktionsselskab: DR Drama
Instruktør: Natasha Arthy
Producers: Caroline Schlüter, Camilla Hammerich & Rikke Tørholm Kofoed.
Forfatter: Rune Schjøtt Wieth

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JULEMANDENS DATTER 2 - KONG VINTERS TIDSKRYSTAL