JULEFILM PÅ STREAMING

MØD FILIP DAVIDOVSKI FRA PAGTEN

Jeg elsker julekalendere, men en god julekalender kræver også gode skuespillere. Men hvilke juletraditioner har de dygtige julekalender stjerner? Det har jeg sat mig for at finde ud af.

I dette indlæg kan I læse om Filip Davidovski. Han spillede med i julekalenderen Pagten, som første gang blev sendt i 2009 og senest blev genudsendt i 2013. I Pagten spiller Filip drengen Emil, som er søn af skoleinspektøren. Han er dygtig i skolen og kan snakke med alle. Han er en del af den populære gruppe i klassen, og han har derfor ikke prøvet at blive holdt udenfor. Emil er med på Runes planer, men han har alligevel en fornuftig side, som ved, at det de gør er forkert.

Filip i sin rolle som “Emil”

“Hvad er din yndlings julefilm?”

“Alene Hjemme, fordi jeg synes den er hyggelig, og jeg kan se den igen og igen”

“Hvad er din yndlings julekalender?”

“Der må jeg jo svare Pagten, da det jo er den jeg har medvirket i 😉 haha”

“Hvad spiser du juleaften?”

“Juleaften spiser jeg and og brune kartofler”

“Hvordan var det, at være med i en julekalender?”

“Det var en rigtig sjov oplevelse. Specielt sammenholdet man fik til de andre børneskuespillere var helt fantastisk!”

“Hvad husker du bedst fra optagelserne til Pagten?”

“Der var en scene, hvor vi skulle spytte i Vijis madpakke. Det var nok den mest ulækre scene, og den står stadig skarpt i hukommelsen”

“Hvad er dit bedste juleminde?”

“Mit bedste juleminde må være da jeg var lille og min bedstefar kom med gaver iklædt julemandskostume”

“Hvad laver du juleaftens dag?”

“Juleaftensdag løber jeg ofte en tur om morgenen, så jeg ikke har dårlig samvittighed senere. Derefter går jeg ofte i kirke med min lillesøster og ellers hjælper til med maden og pakker gaver ind (Jeg er ofte i sidste øjeblik)”

“Hvad er din yndlings julesang?”

“Jeg elsker sangen – Driving Home for Christmas”

“Hvad synes du er det bedste ved julen?”

“Det bedste ved julen er muligheden for at have en god undskyldning for en masse gode film, og bruge tid med min familie”

“Hvad var det bedste ved at optage julekalender?”

“Det bedste ved at optage julekalender var helt klart erfaringen og al den opmærksomhed der derefter kom. Det var rigtig sjovt at opleve”

“Kan du se noget af dig selv i din rolle?”

“Nu spillede jeg Emil, som var rektorens søn. Han skulle være en meget pligtopfyldende dreng, der var god i skolen. Samtidig gik han også sine egne veje, og var til slut med til at redde julen! Så lidt kan jeg da genkende, da jeg selv læser medicin og snart er læge.”

Det er i år 10 år siden, at Pagten blev sendt første gang. Filip er derfor også blevet voksen, og han studerer medicin.

Billede: Filips instagram – @filipdavidovski

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JULEFILM PÅ STREAMING