Interview med Joesphine Højbjerg og Albert Harson - Tinka og Kongespillet

JULEFILM PÅ STREAMING

Julefilm er en skøn måde, hvorpå man virkelig kan komme i julestemning. Der er noget magisk ved julefilm, som gør, at man uden problemer kan se dem år efter år. For mig er det nostalgi og minder, som gør, at jeg gerne vil se filmene igen, selvom jeg efterhånden kender historierne ud og ind.
Jeg elsker julefilm, og derfor har jeg samlet nogle af de bedste og hyggeligste julefilm, som lige nu er tilgængelige på forskellige streamingtjenester. Der er selvfølgelig flere, men dette er mine anbefalinger til, hvad man kan se.

I kan klikke på titlerne og komme direkte til filmen.

NETFLIX

The Holiday er en klassiker, og det er derfor også en af de film, som man sagtens kan se år efter år. Hvis du godt kan lide romantiske komedier, så er dette lige en film for dig.
I juleferien bytter Iris fra England hus med Amanda fra Los Angeles. De kæmper begge med kærligheden.

Love Actually er også at finde på Netflix. Og lige netop Love Actually er svær at komme udenom, når man snakker om julefilm.
I filmen følger vi otte forskellige par. Fælles for dem er, at de alle kæmper med kærligheden.

Elf er en vaskeægte klassiker, som gang på gang kan få hele familien i julestemning. Den er fyldt med julestemning, og Buddy repræsentere det indre barn, som er i os alle ved juletid. I filmen følger vi Buddy, som er menneske. Han er opvokset på Nordpolen blandt julemanden og hans hjælpere, og derfor tror han, at han er en nisse.

The Christmas Chronicles er en nyere julefilm, som udkom sidste år. Jeg var og er helt vild med den, og jeg tror på, at den nemt kan blive en ny klassiker. Den indeholder nemlig det, som man ofte forbinder med en god julefilm. Den er hyggelig, sød og så er det en film, som hele familien kan se sammen. Ikke for barnlig for de voksne, og ikke for voldsom for børnene.

Arthurs Julegaveræs er en animeret julefilm fra 2011. Arthur er julemandens yngste søn, som har fået til opgave at besvare børnenes breve til julemanden, mens hans ældre bror styrer den globale gaveuddeling. Det går galt, da der er en gave, som ikke bliver uddelt. Derfor vil Arthur tage ud for at aflevere den, så alle børn kan få en god jul.

Far Dusty har fået det til at fungere med sin tidligere rival, stedfar Brad, og begge har nye familier med stedbørn og koner. Men da julen står for døren, er der alligevel noget der mangler. Derfor inviterer makkerparret deres respektive fædre på besøg, for at børnene kan få én stor, samlende højtid med bedstefædrene. Da Dusty og Brads fædre dukker op, står det klart, hvor forskellige de to er.

Klaus er en af de nyeste julefilm på Netflix. Det er en animationsfilm med danske stemmer fra navne som Jonatan Spang, Lars Mikkelsen og Christiane Schaumburg-Müller.

Filmen handler blandt andet om Jesper, som er postakademiets værste studerende. Som straf bliver han udstationeret på en iskold ø over polarcirklen, hvor de lokale beboere bruger det meste af deres tid på at bekrige hinanden. Netop som Jesper er ved at give op, møder han den lokale lærer Alva, som bliver hans ven og allierede. Han møder også Klaus, en mystisk tømrer, der bor alene i en hytte fyldt med håndlavet legetøj.

Filmen Julekalenderen er, ligesom The Christmas Chronicles, en ny julefilm, som udkom på Netflix sidste år.

Krummerne – så er det jul igen, er ikke ligefrem den bedste film, MEN det er en film, som for mig er rigtig nostalgisk, og derfor også en film, som jeg med glæde ser hvert år. Vi kan ikke komme udenom, at Krummerne bare er hyggelige, og det gælder bestemt også i julefilm.

Viaplay

Julefilmene på Viaplay vil være meget domineret af Disney, hvilket er godt, da julen  for mig også er forbundet med Disney. På Viaplay er der også nogle forskellige stemningsvideoer. Det kan give lidt baggrundsstemning til julehyggen. Der er et vintervindue og en pejs, som kan bidrage til julestemningen.

A Christmas Carol er en juleklassiker, som handler om Scrooge, som fra start er meget menneskefjendsk og nedladende. Da de tre julespøgelser, Fortid, Nutid og Fremtid tager ham med på en rejse, åbner Scrooge øjnene op for det onde.

Der er lavet mange forskellige versioner af A Christmas Carol, som alle er lavet ud fra Charles Dickens’ “A Christmas Carol”.

Animationsfilmen ‘Grinchen’ er baseret på Dr. Seuss’ populære historie om den grønne julehader, der igen er klar til at sprede dårlig julestemning. Grinchen ønsker bare fred og ro, så da Hvemmerne erklærer, at deres julefest skal være den største nogensinde, ser han ingen anden udvej end at klæde sig ud som julemand og ødelægge deres stort anlagte fejring.

Tror du på julemanden er endnu en klassiker. Det er den første ud af 3 film.
Den rigtige julemand falder ned fra Scott Calvins tag – og nu må han overtage tjansen. Det er dog ikke helt frivilligt, og der går lidt tid før han vænner sig til de ekstra kilo og det hvide skæg.
I 2’eren følger vi igen Scott Calvin, som nu har været julemand i otte år, og ifølge nisserne er han den bedste julemand nogensinde. Dog støder han på nogle problemer.
Det er blevet jul endnu engang, og Scott Calvin skal klare både et hus fyldt til randen med familie og den problematiske Jack Frost, som forsøger at ødelægge “de store fyres” fest.

Den tid på året er en ny dansk film af Paprika Steen. Vi møder en familie, som har problemer når de er samlet under samme tag. Der er jalousi, mistro og misforståelser, og det hele dukker op under julemiddagen.

Dette er en Disney film, som handler om en flok hundehvalpe, som er på vej til Nordpolen – til den magiske verden, som julemandens værksted udgør. Julens festlige ånd er ved at ebbe ud, så det er op til hundehvalpene at redde dagen.
Hundehvalpene vover sig til det iskolde arktis og samarbejder med nye venner i et spændende hundeslædekapløb tværs over Alaska.

En skøn julefilm, som man helt sikkert kommer i julestemning af. Se hvordan Mickey og Minnie og vennerne Fedtmule, Anders, Andersine og Pluto fejrede deres jul før i tiden. Her mindes de nogle af tidligere års fortryllede jule, som de fejrede sammen med alle deres venner fra Disneys magiske verden. Først fortæller Mickey og Minnie om den jul, hvor de måtte afstå fra noget meget vigtigt, for at alle deres venner kunne få en mindeværdig jul. Derefter er det Fedtmule og sønnen Max’s tur til at mindes et par hændelser, som vendte op og ned på julen, indtil den rigtige julemand dukkede op og satte det hele på plads. Rip, Rap og Rup syntes det skulle være jul hver eneste dag. Men en katastrofe lærte dem at sætte pris på julen, som den er. Til sidst skal vi nyde hele det stjernebesatte hold, når de sammen synger julens dejlige sange så stemningsfyldt, som kun de kan gøre det.

Her er en klassisk julefilm, som man næsten ikke kan undgå at komme i julestemning af. Der er en masse små hyggelige film fra Andeby. Vi ser Minnie og Andersine som skal løbe kunstskøjteløb, Rip, Rap og Rup der skal afsted til Nordpolen for at lave om på julemandens liste og når Max præsenterer sin nye kæreste Mona for sin far, Fedtmule. Det lykkes for Anders And at ødelægge julefreden for det halve af Andeby, samtidig kæmper Mickey med Pluto, da han forsøger at pynte op til jul.

 

TV2 PLAY

Den årlige Julefrokost hos autoværkstedet Holgers Auto står for døren, og alle i det hyggelige værksted glæder sig gevaldigt. Det gælder også den nyansatte værkfører Anders Bo, der efter de første ti snaps, ikke kan lade være med at falde for alle de skøre og skæve eksistenser, ikke mindst Holgers datter Amalie, der bliver skarpt bevogtet af den retarderede og hårdtslående fejedreng Buller. Traditionen tro, går julefrokosten fuldstændig amok, alle smider deres hæmninger og hverdagens små stridigheder blusser for alvor op. Det viser sig også, at Anders Bo ikke kun er med til julefrokosten for at feste med sine nye kolleger, han har en skjult dagsorden, der pludselig sætter hans popularitet hos sine nye venner og nyfundne kærlighed til Amalie på spil. Og når promillen har taget over, kan det kun gå galt!

Julestemningen bliver sat på prøve i den grovkornede komedie ’Bad Santa 2’, hvor plattenslageren Willie Stokes vender tilbage som julemand med et seriøst alkoholforbrug. Willies side kick, Marcus, er netop blevet løsladt fra fængslet, og med sig har han en plan om at røve en stor stak penge fra en hjælpeorganisation. Men det kræver assistance fra et helt igennem forfærdeligt menneske. Nemlig Willies mor, Sunny Stoke, der imidlertid har langt større ambitioner for banden.

Da en strømafbrydelse fanger seks forskellige grupper newyorkere inde i elevatorer Juleaften, opdager de, at latter, romantik og lidt julemagi klarer problemerne – og det forandrer deres liv på uventede måder. En hjerteløs ejendomsspekulant klamrer sig til livet i en usikker byggepladselevator højt oppe over jorden. Uventede forhold blomstrer for en musiker, som er fanget sammen med sine dysfunktionelle orkesterkolleger, og en håbefuld modefotograf hænger på en indadvendt advokatsekretær i sin ejendom. En grov HR-chef er fanget sammen med en medarbejder, han lige har fyret, og en kynisk læge og hans dødende patient tvinges til at tænke over, hvad de mener om hinanden.

 

DR TV

DR TV har ikke så mange film, men til gengæld er der en masse serier, som man sagtens kan komme  i julestemning af. Dem vil jeg dog ikke nævne her, da blogindlægget omhandler film.

I 2017 udkom adventskalenderen, Labans Jul, i år er den så tilbage på DR TV, men denne gang er den ikke som en adventskalender, men en hel film.
Laban’s Jul handler om Carsten – også kendt som Laban – der er én af dem, der lever for og af – december måned; han er den stolte center-nisse i Rødovre Centrum, som alle december-dage giver shows på den store scene for alle børnene – og selvfølgelig for sin ”veninde” Maja.

Men i dag er ikke som alle andre dage – Carsten får nemlig at vide, at han skal dele scenen med den unge Youtube-stjerne nissen Abel alias Victor, der i kraft af sin popularitet hos børn og unge har fået rollen som nissen ’Abel’ i TV2s store julekalendersucces. Abels succes hos både børn og kvinder udløser en rivaliserende strid mellem de to nisser. En strid, som kun én kan vinde. Kan Laban klare udfordringen?

Den Lille Julemand er en tegnefilm med danske stemmer. Hvert 163. år er det tid til at finde en ny julemand. Nu er tiden kommet. Julemanden skal på pension, og i jagten på sin afløser flyver han til den anden side af kloden for at mødes med den lille forældreløse dreng, Nicholas. Blandt alle verdens børn er han den udvalgte for han har et helt rent hjerte. Men Nicholas er en usikker og genert lille dreng, og hvad mere er – han er bange for at flyve! Nicholas ansættes som julemandens hjælper. Julemandens helt store opgave denne jul bliver at oplære en lille forsigtig dreng til at blive en stor, glad, farverig, og ikke mindst flyvende julemand.

Youtube

Der er også mulighed for, at man kan finde nogle hyggelige programmer på youtube, hvis man ikke har adgang til streamingtjenester, eller blot ønsker at se andre programmer også. På youtube kan man blandt andet finde nostalgiske Disney klip, som man ikke kan finde andre steder. Jeg elsker at se de gamle Disney kortfilm, fordi de emmer af julestemning.

Denne video indeholder følgende kortfilm;

  1. Santas Surprise fra 1947
  2. The Night Before Christmas fra 1932 (starter fra 8:37)
  3. Santas Workshop fra 1932 (starter fra 17:00)

Derudover kan man også finde Mickey’s Christmas Carol:

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Interview med Joesphine Højbjerg og Albert Harson - Tinka og Kongespillet