DIY Julepynt

Tips til at nyde julen og undgå julestress

Julen er noget helt særligt. Det har jeg altid syntes, og det vil nok aldrig ændres. Men for nogle er julen desværre gået hen og blevet en byrde, hvor man forbinder julen med stress. I stedet for at huske på alle de andre ting, som julen også kan og er, nemlig hygge, samvær og god stemning.
Det er vigtigt for mig, at stressen ikke fylder for meget i julen, fordi julen for mig ikke handler om materiale goder. Derimod husker jeg, at have mig selv med i alt jeg laver, lever i nuet og giver mig selv lov til fordybelse.

Her er mine råd til, hvordan man undgår at blive julestresset.

Det er vigtigt, at man tænker over, hvorfor man giver hinanden gaver, og hvor dejligt det er, når en man holder af, bliver glad for dén ting man har lagt energi i at finde. Når man er barn er det bedste ved julen at få gaver, men med tiden bliver glæden for at give endnu større – det synes jeg er vigtigt, at man husker.

Det er helt okay at være barnlig i juletiden – hvis man forsøger at tænke som et barn ville gøre, så er det meget nemmere at nyde de små ting. Og det er lige netop de små, hyggelige ting der er ekstra vigtige i juletiden.

Fokuser på de ting, som DU synes er hyggelige at lave i december. Det er nemlig dét der er vigtigt, og ikke det alle andre laver. Hvis du ikke synes, at det er så fedt at gå i kirke juleaften, så lad være med det. Hvis du ikke har overskud eller tid til at bage tonsvis småkager fra bunden, så lad være med det. Så køb enten dejen eller småkagerne færdiglavet ved supermarkedet eller bageren. Det vigtigste er, at man har sig selv med i det. Hvis man føler sig ovenpå, og man har lidt tid i kalenderen, kan man for eksempel vælge at bruge tiden, på et besøg på et julemarked eller bare nyde julefreden.

Sig til dig selv, at julen ikke behøver at være perfekt. For, hvad er perfekt egentlig? Det er kun dig selv der kan definere det.

Hvis du stresser over de lange køer i supermarkederne, så findes der andre løsninger. Hvis man handler på Nemlig.com, kan man spare sig fra en masse tid, stressede mennesker og lange køer. Det er super praktisk at man kan begynde sin indkøbsliste i god tid inden juleaften. Man vælger sin leveringsdato, og løbende ligger man varer i indkøbskurven. Så kan man altid redigere i listen, hvis man løbende skulle finde ud af, at man mangler noget på listen og endelig vupti får man varerne leveret. Hvis det ikke er muligt, så er det en god idé, at være i god tid med de lidt småkedelige ting, så man har god tid til det hyggelige.

Vi kender nok alle det, at man køber gaverne, ligger dem ind på et værelse og pludselig er hele værelset proppet, uden at gaverne er pakket ind. Så stresser man de sidste aftner inden juleaften med at få pakke gaver. Så hvis du køber gaverne i god tid, så start tidligt med indpakningen, så har du mere tid til at pakke gaverne personligt ind og slipper muligvis med stress.

Hvis du vil sparer penge samtidig med at starte tidlig med julegaveindkøb, så kan du være heldig at finde nogle gode tilbud på Black Friday. Derfor start først i november med at indsamle ønskelister, så du er forberedt når dagen for Black Friday kommer.

Vigtigst af alt, så husk at nyd den søde og hyggelige juletid.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY Julepynt