Mød Marie Højgaard Andersen fra Tvillingerne og Julemanden

Julemarkeder 2019

Tænk på den følelse man får, når man kan dufte andestegen eller flæskestegen juleaften. Eller tænk på glæden når lysene i træet tændes. Eller følelsen af, bare at være sammen med sin familie og dem man holder allermest af.
Dét er hygge. Og det er også lige netop det, som julen rummer en masse af; hygge, varme og glæde.

Mange kan have svært ved at finde lige akkurat dén følelse, følelsen af julestemning og julefred. Måske på grund af skole, eksamener eller arbejde.
I stedet for at nyde dagene i december stresser man rundt, og det er først i løbet af d. 24 eller måske først d. 25, at man for alvor indfinder julestemningen.
Men hvordan kan man komme i julestemning? Der er mange måder, men julemarkeder er noget af det, som virkelig kan få mig i julestemning.

Derfor vil jeg her lave en liste over de fleste af de julemarkeder, som man kan besøge i løbet af november og december.
Listen vil løbende blive opdateret.

Julemarkeder i Jylland

Jul i Den Gamle By – Århus

Hvornår: d. 23 november til d. 5 januar
Hvor: Viborgvej 2, 8000 Aarhus C
Pris: Børn (0-17): 0 kr | Studerende: 70 kr | Voksne: 135 kr

Til Jul i Den Gamle By kan man opleve, hvordan julen er blevet fejret i 400 år.
I den gamle by er der noget for både store og små – blandt andet hestevogne, julepynt og lanterner.
Man kan se, hvornår de forskellige juletraditioner opstod, og så kan man nyde noget lækkert; Kakao, julemad og julegodter. I butikkerne kan du købe julepynt og julegaver.

I løbet af november måned vil der være forberedelser til julen, hvor der brygges, bages og slagtes. Dette finder sted følgende dage; 2.- 3. / 9. – 10 / 16. -17. november.

Egeskov Julemarked

Hvornår: 9-10 & 16-17 & 23-24. november klokken 10-16.30 samt fredag d. 15. november kl. 15-20.
Hvor: Egeskov | Egeskov Gade 18
Pris: Voksne 75 kr | Børn (4-12 år) 35 kr.

Mellem veteranbiler og flyvemaskiner kan julemarkedets gæster gøre en god handel. På Egeskov Julemarked oser det af julestemning, hvor der er ca. 110 markedsboder. Her kan man lade sig inspirere af alt fra kunsthåndværk og brugskunst til delikatesser og juledekorationer, som giver inspiration til julen og gavekøb. Her er både varer fra kendte varemærker og private kunsthåndværkere, der tilbyder deres unikaprodukter.

Man vil kunne opleve Egeskov hyggeligt pyntet inde- og udendørs, så omgivelserne indgyder følelsen af julestemning. Faktisk er der over en kilometer guirlander, der leder vejen gennem de forskellige bygninger.

Det skal være hyggeligt og der skal være plads til et hvil og lidt godt at spise. Derfor er der mulighed for, at slå sig ned på ex. Spisetorvet med mad og drikke, gløgg og æbleskiver m.m.

Lørdage og søndage kan man opleve forskellige aktiviteter. Der er selvfølgelig kor med dejlige julesange, man kan møde slotsnisserne Gorm, Thyra og Harald Blålys, ungerne kan lave pandekager over bål hos spejderne og meget mere.
Til aftenåbent fredag den 15. november har du ud over at juleshoppe i de mange boder en ekstraordinær mulighed for at få glæde af den smukke julebelysning i haven.

Magisk Jul i Skulpturparken Blokhus

Hvornår: 1. November til 29. december klokken 11-21 (Tirsdag til Søndag)
(Lukket: Mandage samt d. 24-25. december)
Hvor: Vesterhavsvej 6
Hune
9492 Blokhus
Pris: Voksne: 90-100 kr | Børn (3-12 år): 45-50 kr | Senior (fra 65): 80-90 kr

Det er et sandt julemekka, der venter de gæster, der besøger Skulpturparken Blokhus i november og december.

Du er garanteret julestemning i parken i form af blandt andet flere hundrede tusinde julelys, et 17 meter højt juletræ, der knejser midt i parken, blinkende julestjerner og julenisser etc.

Det nye byggeri, der har kostet ni millioner kroner, består af en række butikker, og de bliver første gang taget i brug, når parken slår dørene op til Magisk Jul 1. november. Planen er, at der skal etableres boder med et bredt sortiment inden for nordjyske fødevarer, ligesom der vil være boder med chokolade, julekager, blomster, øl, vin, brændte mandler, æbleskiver, gløgg etc.

I Skulpturparken er der også mulighed for at nyde julelækkerier som en klassisk juleplatte med et krus juleøl og en snaps, samt kaffe, kage og mange fristende retter og lækkerier i Kulturhusets Café, Restaurant & Orangeri.

Rosenholm Slots julemarked

Hvornår: D. 9-10. November og d. 16-17. November klokken 10-16
Hvor: Rosenholm Slot
Rosenholmvej 119, 8543 Hornslet
Pris: Voksne: 70 kr | Børn (3-12 år): 30 kr

Julemarkedet byder på underholdning, mad og drikke og over 70 udstillere, som alle er klar til at vise jer deres flotte produkter der spænder lige fra julepynt, til julegaveideer og meget meget mere.

Når man ankommer til julemarkedet vil man først kunne nyde den flotte slotsalle, der er pyntet op til julen med store juletræer. Når man nærmer sig det smukke slot og slotsområdet, vil man kunne dufte alle julens godter, og rigtig komme i julestemning.

Her vil man kunne gå på opdagelse blandet udstillerne der er fordelt rundt på de smukke områder, lige fra slotsparken, de storslåede slotssale, de rustikke rum i slotskælderen, til hestestalden der stadig viser hvordan hestene levede engang.

Julemarkedet har noget til alle; mangler man ideer til julegaverne, kan udstillere mere end blot inspirere en, da der er alt lige fra smykker, brugskunst, lækre vine, chokolade, lys, kunst, tøj m.m. Skulle tørsten eller sulten melde sig imens man går rundt og nyder julemarkedet, vil der også være rig muligheden for at få stillet trangen. Da der vil være julemad, specialiteter, varme og kolde retter og drikkelse.

Julemarked på Børglum Kloster

Hvornår:
1. julemarkeds weekend 15.11, 16.11 og 17.11 klokken 10-17 (Børglum Kloster Julemarked i november med adgang til de private stuer)
Tirsdag d. 19. nov. klokken 16-20 (‘Julen i al sin pragt’ – ekstra åbent)
2. julemarkeds weekend 22.11, 23.11 og 24.11 klokken 10-17 (Børglum Kloster Julemarked i november med adgang til de private stuer)
3. Julemarkeds weekend 30.11 – 1.12 klokken 10.00-16.00 (Børglum Kloster Julemarked i december med adgang til de private stuer)
4. Julemarkeds weekend 7.12 og 8.12 klokken 10.00-16.00

Hvor: Børglum Klostervej 255 B, 9760 Vrå
Pris: Voksne: 100 kr | Børn (6-12 år): 50 kr

Trænger du og familien til at komme i julestemning? Så skal I sammen komme forbi Børglum Kloster og nyde det hyggelige julemarked. Julen er den eneste tid på året, hvor der er åbent for de private stuer, og her er der garanti for unik julestemning. Hele klosteret er dekoreret med julehjerter, gran, krybespil, kravlenisser og andet hyggeligt julepynt.

I café’en bugner det med gode madtilbud. Man vil have mulighed for at få stillet sulten med traditionelle og velsmagende juleretter tilberedt af kokke med smag for de små detaljer. Hvis du skal have stillet tørsten, så kan du få skænket et godt glas gløgg. I butikken finder du god inspiration til julegaverne. Unikt på Børglum Kloster kan man se kulisser fra Ludvig og Julemanden, som netop er optaget på Børglum Kloster.

Julemarked på Ausumgaard

Hvornår: 13-15. december klokken 10-16
Hvor: Ausumgaard
Holstebrovej 101
7560 Hjerm

I 2012 blev det første julemarked afholdt på festloftet med blot 12 udstillere og en lille café. Det var startskuddet til det julemarked, som i dag nu fylder alle gårdens bygninger med mere end 80 udstillere med alskens lækkerier til både ganen og til under juletræet.

På det store, gamle høloft finder du alle de lækre og spændende råvarer til julen og her er alt, hvad hjertet kan begære af skønne fødevarer; ost, bagværk, chokolade og nødder, juleand, flæskesteg, vin, snaps, øl og søde sager.
I de gamle stalde og på festloftet finder du masser af julegaveideer – lige fra jagtudstyr og outdoor gear til design-interiør, mode, smykker, keramik og andet kunsthåndværk. Der er gaveideer til både børn og voksne, mænd og kvinder.

Derudover er der altid mange dejlige aktiviteter og underholdning af både børn og voksne, således at man kan nyde hyggelig julemusik til frokosten eller æbleskiverne, og lade børnene hygge sig med spændende workshops eller sjov skattejagt rundt på gården.

Julemarked på Kolding Hus

Hvornår: D. 7. december klokken 10-17 og d. 8. december klokken 10-16
Hvor: Koldinghus 1, 6000 Kolding
Pris: Voksne: 50 kr

På julemarked på Koldinghus vil der være kunsthåndværk, arbejdende stande, føde- og drikkevarer både ude og inde, julepynt, nisser, keramik, dekorationer, glaskunst, tøj, tasker og meget mere.  Der er god mulighed for at finde den helt rigtige gave til dig selv eller en, du holder af. ​​

I Riddersalen kan du nyde de mange musikalske indslag fra bl.a. Mungo Park Folkekor, Kolding Kammerkor, og Skidt og Kanel, som også besøgte julemarkedet sidste år. Du kan også købe bl.a. frokost, kaffe, te, sodavand og økologisk æblesaft fra Madkælderen.​

I Slotsgården har vi udvidet teltet og skruet op for varmen. Du kan bl.a. købe kaffe , chai-te og cacao hos Kaffe-Mølle, frokostsandwich, klejner og gløgg hos Seest Bageri, fadøl fra Aarø Bryg samt slik og tacos hos Karamelmesteren og hans Kone.

I Slotsbutikken er der pyntet op til jul og der er mulighed for at at købe noget helt specielt med hjem til jul, hvad enten det er delikatesser, hudpleje, en bog eller legetøj til børnene.​​

Julemarked – Voergaard Slot

Hvornår: 29, 30 nov + 01 dec & 07-08 dec
Hvor: Voergård 6, 9330 Dronninglund
Pris: Voksne: 110 kr | Børn (4-12 år): 30 kr

Bag den brede voldgrav og de meter tykke mure finder man Danmarks smukkeste renæssance slot, som igen i år vil danne rammer om julemarkedet.

De over 70 udstillere vil være at finde i de smukke og storslåede slotslokaler, laden, slotsgården og rundt på området. Julemarkedet vil præsentere alt hvad hjertet kan begære såsom, julepynt, dekorationer, brugskunst, delikatesser, juletræer, julegodter, glaskunst, mode og mange andre spændende julegaveideer, hvor de historiske rammer bidrager til at fuldende oplevelsen.

Skulle sulten eller tørsten melde sig, alt imens man går rundt og nyder rammerne, familien og de mange udstillere, vil der også være flere stande med bespisning og drikkelse, der alle byder på julens lækkerier.

For de mindste vil der være mange spændende aktiviteter, man vil bl.a. kunne aflevere sin ønskeseddel til julemanden og hans kone samt møde nissebørn.

Julemarked på Vitsbøl Kloster

Hvornår: 23-24. november klokken 10-16
Hvor: Viborgvej 475, 9681 Ranum
Pris: Voksne: 50

Som altid kan du forvente at der vil være salg af alt, hvad julehjertet kan begære – håndlavet julepynt, smykker, malerier, filt, strik, pileflet, glaskunst og keramik samt julegodter, røgvarer, vin, chokolade og økologiske frugt og grønt. Desuden vil der være julepynt til terrassen, pyntegrønt og dekorationer.

I anledning af julemarkedet vil porten til Munkekælderen været åbnet. Samtidig bliver der mulighed for at kigge nærmere på de mange smukke gamle rum på munkeklostret. og se alle de fine lokaler.

 

Jul i Friheden

Hvornår: 16. november til d. 30 december

Hvor: Skovbrynet 5 8000 Århus C

Skal du have julelys i øjnene i år, så læg vejen forbi Tivoli Friheden, der igen i år inviterer indenfor til et magisk juleland spækket med over 300.000 julelys, julemandens værksted, julekor, juleboder, jule-kulinariske oplevelser fra Aarhus Mad & Marked og Danmarks måske højeste juletræ af lys.

Glæd jer til at kunne spadsere igennem en 70 meter lang lystunnel med 50.000 LED-lys.
Oplev mere end 16 kilometer juleranker, som pryder parken. Vi har opsat mere end 3000 udendørs julekugler, som får parken til at funkle og vækker julestemningen hos store og små.
Når lækkersulten melder sig kan du se frem til at besøge en hel bodeby med klassiske julelækkerier og med spændende julemad fra Aarhus Mad & Marked.
Nyd disse lækkerier imens du kigger på masser af gaveartikler og juleting, som du også finder i de hyggelige nybyggede boder.

Ud over de mange juleboder, vil det være muligt at se det hele fra oven, når Pariserhjulet og en stor del af Tivoli Frihedens forlystelser åbne. Sky-Tower bliver omdannet til Danmarks måske største juletræ på 65 meters højde klædt i intet mindre end 2,1 km lyskæder. Under Sky-Tower vil det være muligt at stå på skøjter og kigge op på stjernehimlen af julelys.U

Ingen Tivoli-tur uden at opleve Pjerrot, som også dukker op i parken og er i rigtigt julehumør med et særligt show, som er tilpasset julen og i den forbindelse har Pjerrot også fundet hans nye jule-outfit frem. Vil du gerne møde julemanden og Pjerrot, så se programmet for tider her.

Du kan opleve Frihedens eget band af julebjørne, som giver prøver på en klassisk julesang, og som de har øvet sig på hele sommeren – og selvom den ikke sidder helt i skabet endnu, så øver de fortsat!

Du bliver overrasket, når de underfundige drillenisser og alfer dukker op overalt – også hvor du mindst venter det. Alt imens du nyder magiske juletoner fra julekor rundt omkring i parken.
Det bliver en magisk jul for hele familien, hvor jule-atmosfæren stimulerer alle dine sanser, når Tivoli Friheden åbner op for Jul i Friheden.

Julemarked på Gram Slot

Hvornår:
Lørdag d. 16. november, kl. 10-16
Søndag d. 17. november,  kl. 10-16
Lørdag d. 23. november, kl. 10-16
Søndag d. 24. november,  kl. 10-16
Hvor: Slotsvej 54, 6510 Gram

Kickstart din julestemning og kom til Jul på Gram Slot. Nyd duften og smagen af gløgg, æbleskiver & julebag og mærk stemningen af julehygge, der hersker overalt på slottet.
Pyrus er gæst, og det kan man da næsten ikke gå glip af.

 

 

 

 

Jul på FÆNGSLET

Hvornår:
Lørdag d. 16. november, kl. 10-16
Søndag d. 17. november,  kl. 10-16
Lørdag d. 23. november, kl. 10-16
Søndag d. 24. november,  kl. 10-16
Hvor: Fussingsvej 8, 8700 Horsens
Pris: 50 kr

Efter stor succes udvides i år FÆNGSLETs store julemarked til hele to weekender, så du er sikker på ikke at gå glip af vaskeægte julehygge! Det løber af stablen i weekenderne d. 16. og 17. og d. 23. og 24. november 2019. Kom med og oplev den helt specielle stemning, der opstår, når rå rammer og julehygge fusionerer til ren råhygge. Det eneste, du skal huske, er at medbringe familien.

Traditionen tro kan I gå på opdagelse i Snedkeriet, hvor I finder finder alle de hjemmelavede sysler – mon ikke I falder over et supplement til julepynten?
Og i Magasinet er der stillet op med de bedste gaveidéer inden for design, kunsthåndværk, vintage og brugskunst.
Der er også et helt delikatesseområde, hvor I kan smage på julens fristelser og købe lækkerierne med hjem.
‘Jul på FÆNGSLET’ bliver større end nogensinde før. Og med meget mere julehygge. Så tag hele familien med og kick-start julestemningen!

Julemarked i Kattegatcenteret

Hvornår: 16. november og den 17. november 2019 fra kl. 10-17.
Hvor: Færgevej 4
8500 Grenaa
Pris: 30 kr

Ta’ familien med til Kattegatcentrets store julemarked den 16.-17. november 2019 og kom i julestemning blandt hajer, søstjerner og julestjerner, alt imens du dykker ned i et hav af spændende juleboder med alt, hvad julehjertet begærer!

Der pyntes op til jul og lader julehyggen sprede sig til årets helt store julemarked i Kattegatcentret, der byder på et hav af spændende juleboder med et ocean af julegaveidéer og lækkerier med bid i.

Når gavesækken bugner af julegaver, eller du bare har brug for en pause midt i juleshopperiet, kan du fylde maven med julegodter. Nyd en lun vaffel, en sprød æbleskive, lidt risalamande eller et dampende varmt glas gløgg. Du kan også gå på opdagelse i Kattegatcentret blandt de mere end 250 forunderlige, farvestrålende arter af havdyr.

Bliver de mindste julenisser trætte midt i juleindkøbene, står vi klar med et hyggeligt børnehjørne, hvor der kan tegnes eller leges med LEGO i ro og mag.

Så ta’ venner og familie med til Kattegatcentrets kæmpe julemarked og kom i julestemning blandt hajer, søstjerner og julestjerner.

Begge dage kan du shoppe løs blandt hele 57 spændende juleboder, hvor du kan købe et ocean af julelækkerier, julepynt, juledekorationer, pakkekalendergaver, julestjerner, julenisser, julekurve, julegaver, julesokker, juletræspynt, sætte tænderne i kandiserede æbler og meget, MEGET mere.

Julemarkeder på Fyn

Julemarked i Den Gamle Kongeby

Hvornår: 6.-8. og 13.-15. december
Hvor: Rådhuset Torvet 1, 5800 Nyborg

På julemarkedet i den gamle Kongeby Nyborg oplever du og dine kunder ægte julestemning og julehygge i kongelige omgivelser. Og du og alle de andre bodholdere sørger for masser af inspiration til julen og et spændende udvalg af varer.

Foruden selve julemarkedet er der også aktiviteter på Borgmestergården (byens museum), Nyborg Bibliotek, Nyborg Vor Frue Kirke, Bastionen (byens kulturhus), Den Gamle Politigård (kunsthåndværkermarkedet) og rundt i de julepyntede handelsgader. Der vil også være masser af sjov og aktiviteter for børnene, så mor og far har tid til at handle.

Julemarkedet 2019 bliver helt specielt, for da er byens torv ved at blive ombygget til et nyt moderne torv i forbindelse med Slotsprojektet. Derfor skal der findes en midlertidig ny placering, som er klar til at blive fyldt af hyggelige, solide og traditionelle træboder direkte importeret fra julemarkedslandet Tyskland.

H.C. Andersens Julemarked

Hvornår:
Fredag den 29. nov. kl.15-19
Lørdag den 30. nov. kl.10-18
Søndag den 1. dec. kl.10-17
Fredag den 6. dec. kl.15-19
Lørdag den 7. dec. kl.10-18
Søndag den 8. dec. kl.10-17
Hvor: Sortebrødre Torv, 5000 Odense C

De to første weekender af december 29. november – 1. december og 6. december – 8. december 2019 afholdes det eventyrlige H.C. Andersen Julemarked i Odense. Det finder sted i den smukke gamle bydel ved H.C. Andersens Hus kaldet H.C. Andersen Kvarteret.  Området forvandles til en stor markedsplads med boder, underholdning, gøgl, udsmykning i gader og stræder omkring Sortebrødre Torv, H.C. Andersens Torv samt Møntergården. Se mere om H.C. Andersen og julen her!  Der er eventyrlige oplevelser for både store og små.

Ravnsborg Julemarked

Hvornår: D. 30. november til d. 1. december & d. 7-8. december
Hvor: Hågerupvej 33
Korinth
5600 Faaborg
Pris: Voksne: 50 kr | Børn (under 10 år): 20 kr

Kom ind i Jim Lyngvilds hus Ravnsborg og besøg verdens eneste gudehov. De mange udstiller byder på smagsprøver og gode tilbud på julegaverne og vikingerne har slået lejr på grunden. Mød selvfølgelig også manden bag det hele, Jim Lyngvild. Alt sammen indpakket i den fantastiske sydfynske natur.

I år vil mere end 35 stande byde på alt fra cremer og parfumer, til øl, vin, smykker, tøj, slik, brugskunst, keramik og meget, meget mere. Og selvfølgelig kan den lille eller store sult stilles.

Julemarked på Boltinggaard

Hvornår: Fredag d. 29/11 fra kl. 15.00-20.00
Lørdag d. 30/11 samt Søndag, d. 1/12 fra kl. 10.00-16.00
Hvor: Kokskovvej 28, Boltinggaard skov · 5750 Ringe
Pris: Voksne: 80 kr | Børn (5-12 år): 30 kr

Igen i år åbner Boltinggaard op for julemarked på Godset. Man kommer virkelig i julestemning med boder overalt på gårdspladsen, i hestestalden, i Godsets to festsale samt filmstudiet og det nyistandsatte filmhus, hvor Thomas Sjølander, der broderer kostumer til internationale film og teatre, har sit værksted.

Alle steder er der pyntet festligt op af CHP Events egen dygtige dekoratør, der hvert år overgår sig selv i kreative udfoldelser, som vi glæder os til at opleve rundt omkring på Godset.

Som noget nyt sidste år havde vi længe åbent fredag – helt til kl. 20.00, så man kunne nyde alt det smukke lys rundt om i gårdspladsen samt på træer og i boderne. Det fortsætter vi med igen i år.

En fast tradition er besøg af selveste julemanden og hans kone med deres kane rundt om på Godset – der kan smages på alle de lækre delikatesser og julegodter – børnene har mulighed for ponyridning med søde nissehuer på – og der kan nydes og købes julepynt, brugskunst, juletræer, dekorationer, glaskunst, mode og alt hvad hjertet kan begære.

Markedet byder igen i år på flere drikke- og spisemuligheder, bl.a. æbleskiver og gløgg, rygende varm chokolade med pandekager, sprøde flæskestegssandwich, vafler på pind samt mulighed for at lave sin egen cupcake med børnene.

Til at skabe den helt rigtige julestemning kan vi forhåbentlig igen i år lokke det dygtige kor Medius fra Ringe til at underholde med julens dejlige sange rundt om på gårdspladsen og inde rundt ved boderne.

Glow Odense

Hvornår: 21. november til d. 4. januar 2020
Hvor: Faaborgvej 248 B
5250 Odense SV

Tag med familien på en eventyrlig opdagelsesrejse i Glows magiske univers. Rejs gennem den illuminerede skov, oplyst af tusindvis af lyspærer.

På Glows julemarked emmer det af jul og hygge. Bliv inspireret, duft og smag fra en af de mange lokale boder
eller køb en unik julegave til dig selv eller dem, du holder af.

Lad maven og ganen blive forkælet med lækker mad og dejlig vin fra de syv lokale foodtrucks. Det er ikke tilladt at medbringe egen mad og drikke.

Her findes både magiske lysoplevelser og sjove aktiviteter for hele familien. Oplev et sandt vintereventyr, når Glow slår dørene op for sit 6000 kvadratmeter fortryllende lyslandskab. Her kan børnene lege og sanse, imens de voksne går på opdagelse i Glows julemarked, eller nyde den god mad fra forskellige food trucks. Hver uge er der også underholdning på scenen fra lokale artister, hvor ørene kan forkæles.

Kridt danseskoene eller læn dig tilbage og nyd livemusik og underholdning hver dag på Glow scenen. Program for underholdning offentliggøres når vi nærmer os åbningen.

Man bliver aldrig for gammel til at lege, og derfor er Glows LED-gynger og hinkeleg for hele familien. Hop, leg, dans og genoplev magien fra barndommens fantasi og leg på Glow.

Julemarkeder på Sjælland

Jul på Gavnø

Hvornår: 2.-3. & 9.-10. november 2019 klokken 10-17 samt 8. november klokken 15-20
Hvor: Gavnø 2
4700 Næstved
Pris: Voksne: 80 kr | Børn (5-12 år): 30 kr

Til Jul på Gavnø er der mere end 150 stande.

Over to weekender indbyder det historiske herregårdsanlæg fra 1800-tallet på alt, hvad et ægte julehjerte kan begære af julepynt, dekorationer, nisser, brugskunst m.m. samt et udvalg af julens knas, kager, mad- & drikkevarer.

I det farverige slotskapel, opført af Dronning Margrete den 1., vil stemningsfyldte violinkoncerter med et twist af jul blive opført.​

Forestil jer at passere den lille stenbro til øen Gavnø og se slottet åbenbare sig som den smukkeste kulisse.

Der er mulighed for tilkøb af følgende:
Lørdag og søndag: Julebuffet – 199 kr
Søndag: Julekoncert med violinist – 50 kr
Lørdag og Søndag: Rundvisninger – 50 kr
Fredag: Rundvisninger – gratis.

Jul på Bakken

Hvornår: 22. november til 22. december
Hvor: Dyrehavevej 62
2930 Klampenborg

Læg vejen forbi verdens ældste forlystelsespark i juleperioden for første gang nogensinde i parkens historie. Det bliver en magisk jul for gæster i alle aldre, hvor fantastiske oplevelser rundt på Bakken vil overraske og skabe uforglemmelige minder.

Glæd dig til at spadsere rundt i Bakkens gader og stræder og få julelys i øjnene. Parken er pyntet flot op med julelys, julekugler og gran, som får forlystelsesparken til at funkle og vække julestemningen hos store og små.

Gå på opdagelse i Bakkens julemarked placeret rundt i gader og stræder, som pyntet med julelys, gran og julepynt vil skabe en magisk julestemning. Rundt i de mange boder kan du finde alt fra gaveartikler til lækre specialiteter, hjemmestrikkede huer, flotte smykker og meget mere.

Bliver du lækkersulten undervejs, kan du og gruppen slå vejen forbi en af de mange spisesteder på Bakken, som står klar til at byde inden for på lækre og hyggelige madoplevelser til jul.

Når du bliver ekstra sulten på din vej rundt på Bakken, kan du svinge forbi et af de mange spisesteder på Bakken. Her kan du nyde en julefrokost, og der er noget for enhver smag! Inviter din familie, venner og kolleger på en uforglemmelig julefrokost, hvor nostalgi, historie og hygge går op i en højere enhed.

Hvad end du er på udkig efter en traditionel juleplatte eller søger en alternativ menu, har Bakkens mange restauranter et stort udvalg af julefrokoster. Med Bakkens store udvalg af spisesteder finder du nemt en julefrokost, der passer til lige netop ønsker og budget. Find en oversigt over alle vores restauranter her og find netop det spisested, hvor du og dit selskab skal nyde en herlig julemiddag.

Julen er en højtid for hygge – og flere kalder det endda hjerternes fest. På Bakken skal vi også hygge, og vi har også masser af julehjerter. Eventkalenderen er naturligvis fyldt med sjove og gratis aktiviteter og oplevelser for store og små.

Julemarked på Kragerup Gods

Hvornår: D. 9-10. november klokken 10-16
Hvor: Kragerup Gods
Kragerupgaardsvej 33
Pris: 60 kr

Kragerup Gods inviterer til julemarked og præsenterer mere end 100 stande med spændende brugskunst, delikatesser og oplevelser. Her kan du gå på opdagelse og nyde et rigt udvalg af smukt håndlavet brugskunst, såsom smykker, keramik, malerier, blomsterdekorationer, tøj, hjemmelavede børster, pileflet, strik og meget mere. I delikatessestandende kan nydes alt fra brændte mandler, frisk frugt til kastanjelikør og meget mere.

Når sulten og tørsten melder sig, serveres der julebuffet i Restaurant Blixen og kaffe og lagkage/kringle i de gamle stuer. Du kan også prøve en fasanburger eller nyde æbleskiver og gløgg i Julecaféen i den store lade. I den udendørs pandekagebod kan du købe pandekager med forskellig topping.

Nissegarden spiller både lørdag og søndag kl. 11, og Nuclear devils drumband spiller ligeledes lørdag og søndag kl. 13.00
Man kan også få en tur i en hestevogn for kun 20 kr.

Julemarked Kongens Nytorv

Hvornår: D. 15. November til d. 22 December
Mandag til onsdag: 11.00-19.00
Torsdag: 11.00-20.00
Fredag: 11.00-21.00
Lørdag: 11.00-21.00
Søndag: 12.00-19.00
Hvor: Kongens Nytorv
Pris: Gratis

Julemarkedet på Kongens Nytorv er også en lille rejse tilbage til dine bedsteforældres jul. Med de mange hyggelige og julepyntede boder, en julemand der hygger om børnene og ikke mindst de historiske rammer på Kongens Nytorv, kan I mærke stemningen fra de gode gamle dage.

Der vil naturligvis være alverdens delikatesser til ganen. Udover de mange spiselige julelækkerier kan I fx varme jer på varm kakao med flødeskum, eller en rigtig jule apple punch med anis, appelsin og nelliker.

Julemarked Højbro Plads

Hvornår: D. 15. November til d. 22 December
Mandag til onsdag: 11.00-19.00
Torsdag: 11.00-20.00
Fredag: 11.00-21.00
Lørdag: 11.00-21.00
Søndag: 12.00-19.00
Hvor: Kongens Nytorv
Pris: Gratis

Oplev julen på Højbro Plads, som i de gode gamle dage med pyntede juletræer, 280.000 funklende julelys, mekaniske drillenisser i 5 julehytter,  rensdyr og julemandens kane. Besøg Københavns hyggelige juleby med søde små røde bjælkehytter med bindingsværk i dansk design. Gå på julegave-jagt i byens flotteste julepyntede hytter, fyldt til bristepunktet med glaskunst, papirklip, delikatesser, uldsokker og strik.

Nyd danske kunsthåndværkere, Taskesnedkeren med unik dansk design, tyske grillpølser fra kæmpegrill og Reich-familiens hjemmelavede glühwein, brygget af anerkendte brygmestre siden 1882. En sødmefuld Tempranillo-vin tilsat kanel, kardemomme, appelsin- og citronskal. Få varm kakao med flødeskum og apple punch lavet på sød æblesaft med anis, appelsin og nelliker. Nyd varmen og hyggen i Københavns hyggeligste juleby ved Strøget, Illum og Storkespringvandet.

Oplev et univers af gammeldags jul i centrum af Københavns gamle middelalderby. Højbro Plads er Københavns hjerte og opstod efter branden i 1795 ved rydning af karréen mellem store Færgestræde og Højbrostræde. På pladsen, som blev benyttet til torvehandel med grøntsager og blomster, rejstes i 1902 Vilhelm Bissens rytterstatue af biskop Absalon.

Julemarked på Engestofe Gods

Hvornår: D. 7-8. november
Hvor: Søvej 10, 4930 Maribo
Pris: Voksne: 50 kr | Børn: 10 kr

Traditionen tro afholdes der hvert år julemarked på Engestofte Gods. Dette års julemarked finder sted lørdag og søndag d. 7.-8. december
Julemarkedet er et af Lolland og Falsters største julebegivenheder, og ikke uden grund!

Et væld af stader, levende musik, julemandens værksted, Luciaoptog og guidede ture med den gamle vægter, giver en hel særlig magisk julestemning.
I kan finde årets julegaver blandt et rigt udvalg af brugskunst, dekorationer, keramik, smykker, blomster, nisser og alt hvad ens julehjerte ellers kan begære.

På Engestofte er der også masser af tilbud til børnene. De kan b.l.a. få fortalt juleeventyr, klippe/klistre og lege i børnenes ” eventyrcafe”. Børnene kan også komme over og besøge selveste julemanden i det gamle vandtårn.

Eventyrlig Jul i Birkegårdens haver

Hvornår: Den 29. og 30. november samt 1. december
Den 6., 7. og 8. december
Den 13., 14. og 15. december
Den 20., 21. og 22. december
Hvor: Tågerupvej 4 / Tågerup
Vestsjælland
4291 Ruds Vedby
Pris: Voksne: 75 kr | Børn (2-12 år): 65 kr

I år er det Den engelske have, der er centrum for julebelysningen, og den er smukt og fortryllende oplyst! Ud over julebelysninger er her lagt vægt på hele familien med børneaktiviteter og julehygge.

Det står Birkegården meget nært at give en særlig oplevelse til børn og familier. De fleste julemarkeder er for voksne, Birkegårdens er for både børn og voksne. I juleladen kan børnene ramme juleklokker, spinde lykke-julet og være kreative, udenfor er der familieskattejagt, sløjfejagt og æselridning, og efter dans om juletræet i Juleladen får alle børn en godtepose.

I Juleladen er der et lille hyggeligt udvalg af juleboder. Boderne er ikke de samme alle dage, så I kan komme flere gange og opleve noget nyt. Ud over boderne kan I shoppe i Julebutikken, som er fyldt med sødt og flot julepynt og masser af gaveartikler. I Julecaféen kan I sidde lunt og nyde gløgg, æbleskiver og middagen.

Jul i Dragør

Hvornår: ?
Hvor: Badstuevælen, 2791 Dragør

Hvert år i december måned, forvandler Dragør sig til et ægte juleeventyr for børn og voksne. Her kan man opleve Danmarks hyggeligste julemarked og gå på skattejagt i byens små gader og stræder.
Jul i Dragør stammer fra DRs julekalender “Tidsrejsen”, hvor julemarkedet spillede en stor rolle i julekalenderen.
Der gøres meget ud af, at bevare den autentiske stemning fra tidsrejsen, derfor vil du opleve at det er de samme 13 originale boder som optrådte i julekalenderen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mød Marie Højgaard Andersen fra Tvillingerne og Julemanden